Teamviewer

Hosting, Public, Private & Hybrid Cloud

Blog post excerpt [1-2 lines]. This text is automatically pulled from your existing blog post.

Hvorfor skal vi outsource vores IT? Hvor mange penge kan vi spare? Er det sikkert? Spørgsmål jeg ofte møder på min vej. Svaret er ikke helt enkelt, men jeg vil forsøge alligevel.

Outsourcing er et begreb, der dækker over, at en virksomhed vælger at købe varer/ydelser, den hidtil selv har produceret, hos en underleverandør. Begrundelsen for at gøre dette kan være at opnå bedre kvalitet ved at benytte sig af en specialist frem for selv at gøre tingene

Med andre ord handler Outsourcing altså om at placere ekspertise der, hvor den er størst.

 

Med det som udgangspunkt burde den økonomiske konsekvens være mindre væsentlig. Det er den dog ikke altid i praksis. Ved at outsource sin IT, kan man ofte både få et IT løft samtidig med, at man får besparelser på selve driften.

Hvordan så det? 

Med den modning, der er sket i cloud branchen de seneste år, er der blevet opbygget et beredskab og et knowhow på området som gør, at effektiviteten er blevet øget markant. De besparelser virksomhederne oplever er selvfølgelig afhængige af det sikkerhedsniveau, den enkelte virksomhed kommer fra. Har man en fem år gammel afskrevet, og ikke patched installation i et kosteskab, der har ”kørt” upåklageligt i 5 år, kan det naturligvis være svært at få en direkte besparelse ved outsourcing begrundet i den sikkerhed, der typisk følger med en professionel outsourcing leverandør. Man skal med andre ord, (som med alt andet) sammenligne æbler med æbler.

Når det er sagt, så starter hele udvælgelsen med at I som virksomhed tager stilling til, hvor I gerne vil hen i forhold til virksomhedens IT strategi. Hvor vigtig er oppetid, sikkerhed, redundans på medarbejdere, dokumentation, know-how mv?

Vælger I at outsource jeres IT, får I, i de fleste tilfælde adgang til flere og dybere kompetencer end dem, I selv ville kunne rekruttere til virksomheden. Enten på grund af virksomhedens størrelse eller IT-budget. Endvidere får I med outsourcing fokus væk fra IT drift og hen i mod strategi i forhold til, hvordan IT kan understøtte virksomhedens ambitioner og vækst. I vil med andre ord kunne udfordre jer selv på, hvorfor I skal have jeres egen ”vindmølle i baghaven”, når I kan få IT ud af stikkontakten på lige fod med strøm, vand og andre forbrugsvarer.

Med IT- outsourcing får I adgang til et bredt IT- beredskab med fokus på at levere høj oppetid, sikkerhed og redundans på både udstyr og medarbejdere. Når økonomien så stadig kan hænge sammen til fordel for virksomhederne, der outsourcer, skyldtes det, at IT leverandørene generelt har automatiseret og effektivisereret arbejdsgangene internt. På den måde kan de fordele opgaver fra flere kunder på deres medarbejdere samtidig med, at indkøb ofte bliver effektiviseret grundet stordriftsfordelene hos outsourcing leverandøren.

Derfor må konklusionen være, at besparelser ved outsourcing ER mulig, men at det ikke skal være den eneste ”driver” for det strategiske valg, da andre parametre for outsourcing typisk også vil være en del af pakken. Blandt andet sikkerhed, teknologiske muligheder, skalerbarhed, redundans, compliance mv.

Share the Post:

Related Posts